mandag den 22. oktober 2012

Pålægs dag

Så blev vores dejlige gris endelig slagtet og hold da op manden har haft travlt med at slagte, partere, salte, ryge og lave pålæg.

Idag vil jeg giver jer opskriften på den mest fantastiske leverpostej og rullepølse i kan forestille jer. Vi har været mange forsøg om at gøre dem endnu bedre og vi syntes nu vi har ramt den opskrift der lige gør at de smager namme namme godt :)

Leverpostej opskrift 9-10 stk.

1900 g. hakket lever
800 g. hakket spæk
250 g. mel
40 g. salt
1 stor spsk. paprika
3 stk. fint hakket løg
4 stk. æg
1 tsk. sort peber
1 tsk. hvid peber
1/2 tsk. allehånde
1/2 tsk. muskatnød
1/2 l. varm vand
3 dl. varm mælk
1 bouillon 

Alle ingredienserne blandes godt sammen, undtagen vand, mælk og æg. 
Derefter hældes det varme vand med bouillonen i og mælk i blandingen og det røres godt sammen, derefter kommes æggene i. 
Så skal leverpostejen i forme, bages ved 190 g. i vandbad i ca. 1 time 

De egner sig rigtig godt til fryseren, her fryses de i rå tilstand. Det er rigtig nemt her til julefrokosterne eller hvis man pludselig får uventet besøg, lige at tage sådan en leverpostej ud af fryseren og wupti så der er hjemmelavet leverpostej. 







 Rullepølse opskrift:

2 rullepølse slag 
4 stk. finthakket løg
8 blade husblas
1 stor håndfyld stødt sort og hvid peber
6 stk. stødt allehånde

Salt lagen

4 l. vand
600 g. salt (halv nitrit salt)
80 g. sukker
10 stk. peberkorn
10 stk. laurbær

Kog salt lagen op, og lad den køle helt ned.




Krydderierne og løgene fordeles ligeligt på 2/3 del af rullepølsen, som vist på billedet. Inden rullepølsen lukkes og snøres, drysses 1 spsk. salt på hver slag, samt den udblødte husblas fordeles på slagene. Brug rigeligt med peber, det ser voldsomt ud, men en god krydret rullepølse er altså bedst :)




Her er de lagt sammen og snøret, så skal de ligges i saltlagen i køleskabet i 2 døgn.  :)





Tages op af saltlagen og kommes i en gryde med koldt vand, til de er dækket. Heri kan i komme lidt laurbær og hele peberkorn, det giver lidt ekstra god smag :) Slagene bringes i kog og der afskummes, derefter skal de stå og simre i ca. 1- 1 1/2 time. til de er møre. Så tages de op og kommer i rullepølsepresseren, her skal de hygge sig i et døgns tid i køleskabet.




Voila så har du den lækreste rullepølse enten til julefrokosterne eller til et nybagt rugbrød :)

Hvis vores opskrift ikke er fristende, kan det være Micki Lynges rullepølse kunne friste jer :) Har smidt et link ind til jer så i kan se det :)


 Kan i have en fantastisk dag oktober dag :)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar