torsdag den 27. september 2012

Så kom den.......

Ja så kommer opskriften endelig, på et kanon godt rugbrød :)

Først finder du en skål og blander:

ca. 8 dl vand
4 dl surdej (Se tidligere indslag om hvordan du laver dit eget surdej på min blog)
4 dl skårne rugkerner
4 dl knækkede hvedekerner

Disse ingredienser skal du give lov til og hygge sig i skålen i ca. 1 døgn, så alle kernerne kan blive bløde. Tag og rør rundt i blandingen 1-3 gange så alle kerner suger vand. :)


Dagen efter tilsætter du så:

4 dl rugmel
4 dl hvedemel
2 spsk salt
200 g. gulerod
150 g. evt. lidt solsikkekerner eller græskarkerner, alt efter hvad du kunne ønske dig
evt. sovse kulør, da det jo er så moderne med mørke rugbrød, du kan også bruge maltekstrakt istedet :)

Når alle ingredienserne er blandet i, skal den lige stå og hygge sig i ca. 2 timer. Husk en rugbrødsdej er meget våd og klæg, det skal den være :)

Efter de 2 timer kommes dejen i smurte forme, husk ikke at købe de fine non stick forme man kan købe, da en surdej æder belægningen og sætter sig i jeres nybagte rugbrød. Har desværre selv prøvet dette. hi hi


Når dejen så er hævet som du syntes er godt nok, jeg kan godt lide de lige kommer op over kanten, jamen så er det bare og smide dem i ovnen 170 grader i ca. 60 min

 
Lige så snart rugbrødet er kommet ud af ovnen og formen, pakker du det ind i en pose eller filmer det, så forbliver det bare så svampet og mega lækkert :)


Ja jeg nåede ikke og få et billed inden manden havde smagt på det, og hans kommentar var: Det smager bare herre godt mutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar